Multifunktionalitet betyder at tøjet, møbler og genstande kan anvendes til flere formål og dermed kan man man klare sig med mindre. En sofa kan blive til en seng eller ærmerne kan lynes af, når det bliver køligere, eller vrangen vendes ud og tilbyde en anderledes bluse. En stol kan blive til en madras. Multifunktionalitet indskriver sig i hele filosofien omkring bæredygtigt design og maner til eftertanke om modebegrebet. Længere levetid, fleksibilitet er nøgleord for det multifunktionelle design.
Mange designere har gennem tiden fundet stor inspiration i at genbruge materialer, da brugte ting også tit fortæller andre historier end helt nye ting . Skjorter lavet af gamle vaskestykker, bluser lavet af gamle sokker eller vintage-mode, hvor det bliver en sport at finde særlige og unikke stykker tøj i en genbrugsbutik. Det kan også være genbrug af byggematerialer eller genbrug af metaller, plastic fra en computer eller en mobiltelefon. Genbrug af emballage kendes indenfor flaskeretursystemet – som med fordel kunne anvendes til andre former for emballage, da emballage udgør ca. 1/5 af den samlede affaldsmængde. Idéen i genbrug er at komme væk fra brug-og-smid-væk-tankegangen.
Den Hollandske designgruppe Droog Design,en international designkollektiv der blev startet i 1993 af Gijs Bakker og Renny Ramakers, var lige fra de blev dannet optaget af at skabe miljødesign og ikke mindst genbrug på en sjov, anderledes og humoristisk måde.
Droog betyder tør på hollandsk, men ordet indeholder samtidig betydningen humor,- som i begrebet tør humor.
Droog gruppen bevæger sig i krydsfeltet mellem design og kunst. Deres design er konceptuelt og ofte humoristisk og har lige siden de startede været optaget af genbrug og bæredygtighed har været et vigtigt parameter for design kollektivet gennem alle årene.
Humor og økologi kan siges at kendetegne Andreas Möllers urtepotte, formet i komøg,- et frodigt voksested for et tulipanløg og samtidig en oplagt souvenir fra Holland. Turisterne kan på denne måde hjælpe til med at løse problemet omkring de store mængder af husdyrgødning, som man også i Holland har vanskeligt ved at komme af med og køernes udledning af tarmgas også et stor problem i forhold til udledning af for meget co2 i biosfæren.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.